Vil du hjælpe mig til at blive klogere på dig?

For nylig var jeg ude at shoppe og stod i en forretning, hvor jeg ikke helt vidste, om jeg ville købe noget.

Ekspedienten spurgte mig, om der var noget, hun kunne hjælpe med, og jeg svarede lidt henholdende, hvorefter hun begyndte at vise mig mange forskellige stykker tøj, som jeg ikke var interesseret i, og det endte med, at jeg forlod forretningen uden at købe noget.

”Hvorfor spurgte hun ikke ind til, hvilke udfordringer jeg har, når jeg køber tøj, eller hvad det er, jeg drømmer, eller hvad det skal passe til”, tænkte jeg, da jeg gik videre på min shoppetur.

Hvorfor var hun ikke interesseret i at blive klogere på mig og mine ønsker?

Derfor spørger jeg dig…

Hvad er du interesseret i, når det handler om penge og økonomi i dit liv?

Hvad er det du drømmer om?

Hvad er din brændende platform, når det handler om penge og økonomi?

Hvad er vigtigt for dig i dit liv, når det handler om penge og økonomi?

Lad mig forklare…

Jeg gerne vil høre din mening, fordi jeg tror, jeg har opført mig på samme måde som ekspedienten i den forretning, jeg besøgte for nylig.

Jeg har præsenteret dig for en masse spændende og interessante produkter og services i min forretning – i hvert fald efter min mening, men hvad mener du?

Måske tænker du

”Ja, det er fint med dig, Lone – jeg kan godt se, at du synes, det er interessant, men det er ikke lige det, jeg har brug for i øjeblikket”

eller…

”Jeg har et andet behov, men desværre, Lone, så ser du ikke mit behov, og derfor tjekker jeg dig ud en gang imellem, men går igen, da du ikke er interesseret i min situation og mine behov”.

Nu har du chancen for at gøre mig klogere…

…og få lige præcis det, du drømmer om.

Fortæl mig, hvad du har brug for, og hvad du eventuelt vil købe af mig – du kan gøre det her 

Fordi…

Jeg er i gang med at udvikle nye produkter og spændende workshops, og det er så vigtigt at høre, hvad du har brug for.

Jeg vil så gerne hjælpe dig med at få et nemmere og lykkeligere liv, og derfor er det f****** vigtigt, at du har styr på dine penge og din økonomi.

Vil du hjælpe mig til at blive bedre end en tøjekspedient?

(der er også mange gode tøjekspedienter:))

Så klik ind på mit interviewskema her – senest den 17. marts – og besvar de korte spørgsmål, som gør mig klogere på dig.

Tusind tak for hjælpen – og god weekend.

Lone Eriksen